Et hjulskifte er, når vi afmonterer hele hjulet — dæk og fælg samlet — og monterer et andet, når du skifter mellem sommer- og vinterhjul. Det går hurtigt, da dæk og fælg allerede sidder sammen: typisk 15-30 minutter, afhængigt af antal hjul.
Et dækskifte er, når vi afmonterer det gamle dæk fra fælgen og monterer et nyt. Det gør vi typisk ved slitage, eller hvis du kun har ét sæt fælge til både sommer- og vinterdæk. Vi afbalancerer altid bagefter. Regn med ca. 15 minutter pr. dæk.
Afbalancering er, når vi sætter hjulet på en maskine, der finder ud af, hvor der er en uligevægt mellem dæk og fælg, og retter den med en lille klemvægt på fælgen, så hjulet kører helt jævnt. Manglende afbalancering viser sig typisk som vibrationer i rattet ved bestemte hastigheder. Skævslid på dækkene skyldes oftest noget andet, og kræver som regel en 4-hjulsmåling i stedet. Vi tilbyder afbalancering både som løse hjul og som en del af et hjulskifte.
Slidbanen: her kan vi lappe forsvarligt, hvis skaden højst er Ø10 mm.
Sidevæggen: de sidste 2,5 cm ud mod skulderen kan ikke lappes — dækket skal skiftes.
Vi vurderer altid skaden først, ud fra hvor den sidder, og hvor stor den er. Er reparationen forsvarlig, laver vi den hurtigt indefra, og du kan køre videre med god samvittighed. Er skaden for stor eller sidder forkert, anbefaler vi udskiftning — det handler om din sikkerhed.
Tætningen: lægges hele vejen rundt, hvor dækfoden ligger an mod fælgkanten.
Utætheden: luft, der siver langs kanten — typisk uden et eneste søm i dækket.
Beadsealing er en tætning af dækfoden — det sted, hvor dækket ligger an mod fælgkanten. Taber et dæk langsomt luften, uden at der sidder et søm i, er årsagen tit rust eller ir på fælgkanten, så dækket ikke slutter helt tæt. Vi afmonterer dækket, renser fælgkanten af, lægger et tætningsmiddel på og monterer og afbalancerer hjulet igen. Regn med ca. 15 minutter pr. hjul. Hjælper tætningen ikke, er fælgen typisk skæv eller revnet — så finder vi den bedste løsning sammen.
TPMS-ventilen sidder inde i hjulet og indeholder en sensor, der løbende måler dæktrykket og advarer dig, hvis det bliver for lavt. Vi bruger udelukkende ventiler i massiv metal, som holder markant længere end gummiventiler. Batteriet i sensoren holder typisk 5-10 år. Fejlmeldinger skyldes oftest et fladt batteri, en beskadiget ventil, eller at sensoren mangler at blive genkodet efter et dækskifte.
Booking og tid
Vælg din ydelse i prisberegneren på forsiden, og klik "Book tid". Du vælger selv dato og ledigt tidspunkt i kalenderen. Du får med det samme en SMS-bekræftelse med alle detaljer.
Ja. Gå til Afbestil en tid på forsiden, skriv det telefonnummer du booked med, og afbestil med ét klik. Du behøver ikke ringe til os.
Afbestil den oprindelige tid under Afbestil en tid på forsiden, og book derefter en ny tid, der passer bedre — det tager kun et øjeblik.
Book gerne 1-2 uger i forvejen i højsæsonen (forårs- og efterårsskifte), hvor kalenderen hurtigt fyldes op. Uden for sæson kan du ofte finde en ledig tid inden for få dage.
Tjek kalenderen, når du booker online — er der en ledig tid i dag, kan du booke den med det samme. Ellers er du velkommen til at ringe på 60 21 20 67 og høre, om vi kan klemme dig ind.
Du er altid velkommen til at vente i vores kundestue, hvor der er fri adgang til kaffe, te og kolde drikke. Foretrækker du at aflevere bilen i stedet, er det også en mulighed — ring eller skriv til os, så finder vi den løsning, der passer bedst til dig.
Dæk og køb
Som tommelfingerregel: vinterdæk på, når gennemsnitstemperaturen er under 7°C — typisk midt i oktober. Sommerdæk på igen, når gennemsnitstemperaturen kommer over 7°C — typisk i løbet af april.
Vi samarbejder med anerkendte dækproducenter og hjælper dig med at finde det rigtige dæk til din bil og dit budget. Kontakt os, så fortæller vi, hvad vi har på lager lige nu.
Det afhænger af dækstørrelse, mærke og type. Brug formularen under "Salg af dæk og fælge" på forsiden, så vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud.
Størrelsen står på dækkets sidevæg, som vist her.
205 er bredden i mm, 55 er sidehøjden i procent af bredden, R står for radialdæk, og 16 er fælgens diameter i tommer. Tallet og bogstavet bagefter (fx 91V) er lastindeks og hastighedsindeks — de viser, hvor meget dækket må bære, og hvor hurtigt du må køre på det.
Den ovale ring på siden af dækket viser produktionsdatoen: de to første cifre er ugenummer, de to sidste er årstal — "22 24" betyder uge 22 i 2024.
Dæk ældre end 6-10 år bør tjekkes ekstra grundigt, selvom mønsterdybden ser fin ud — gummiet hærder med tiden og mister sit greb, uanset hvor lidt dækket har kørt.
3PMSF-symbolet — et bjerg med tre toppe og en snefnug — sidder på sidevæggen og viser, at dækket er testet og godkendt til krævende vinterforhold.
Det er en stærkere garanti end en almindelig "M+S"-mærkning alene, som ikke i sig selv beviser gode sne-egenskaber. Kig efter symbolet, når du vælger et rigtigt vinter- eller helårsdæk.
Lovkravet i Danmark er minimum 1,6 mm mønsterdybde. Vi anbefaler dog — ligesom FDM og dækproducenterne — at skifte dækkene allerede ved omkring 3 mm, da bremseevne og vejgreb forringes markant inden da, især i vådt føre.
Rotation er, når vi bytter om på for- og bagdæk, så de slides jævnt. Fordæk slides ofte hurtigere og mere skævt end bagdæk, fordi de både styrer og bremser bilen, og typisk sidder en smule i camber, hvilket giver ekstra slid på indersiden. Regelmæssig rotation forlænger dækkenes levetid og giver mere ensartet vejgreb.
Ja, det hjælper vi gerne med — vælg "Dækskift" eller "Hjulskift" i prisberegneren og book en tid.
Nej. Fælgen skal matche bilens krydsmål, centerhul og indpresningsdybde (ET). Giv os nummerpladen, så finder vi de fælge, der passer.
Stålfælge er billigere og tåler stød og vejsalt godt — derfor vælger mange dem til vinteren. Alufælge er lettere og pænere, men koster mere.
Som regel ja, hvis de er ubeskadigede og batteriet stadig holder. Vi flytter dem over og genkoder dem til bilen. Er de slidt op, monterer vi nye.
Ofte ja. Bolte og møtrikker findes i forskellige længder og med forskellig konus, og de skal passe til den nye fælg.
Ja, men hjulets samlede diameter skal blive nogenlunde den samme. Ellers viser speedometeret forkert, og dækket kan gnave i skærmen. Vi regner den rigtige dækstørrelse ud til dine nye fælge.
Kun hvis fælgene har en anden størrelse end dine nuværende. Er størrelsen den samme, kan vi flytte dine eksisterende dæk over.
Ja. Hjulet afbalanceres altid, når dæk og fælg samles — også når fælgen er helt ny.
Nej, vi retter ikke beskadigede fælge, men vi kan hjælpe dig med at finde en ny fælg, der passer til bilen.
Nej, vi sælger kun nye fælge.
Har vi fælgene på lager, kan du få dem samme dag. Ellers bestiller vi dem hjem, og det tager typisk 3-10 dage.
Dækhotel er opbevaring af dine dæk hos os, mens de ikke er på bilen. Du slipper for at slæbe dem hjem og finde plads i garagen, og de står tørt og køligt, som dæk skal. Prisen er 245 kr. pr. sæson.
Vores dækhotel er fuldt booket lige nu. Skriv dig på venteliste via tilbudsformularen, så kontakter vi dig, når der bliver plads.
Der er ikke krav om vinterdæk i en bestemt periode, men siden 1. juli 2025 må du ikke køre med dæk, der er åbenbart uegnede til føret. Er der sne, is, sjap eller frost på vejene, skal bilen have vinterdæk eller helårsdæk med M+S-mærkning — sommerdæk er ikke lovlige. Bøden er 1.000 kr. pr. dæk, altså op til 4.000 kr. Ved hårdt vinterføre bør dækkene også være 3PMSF-mærkede.
Nej. Alle fire dæk skal være af samme type. Blander du sommer- og vinterdæk, får bilen forskelligt greb for og bag og kan blive uforudsigelig i sving og ved hård opbremsning. I vinterføre er det desuden ikke lovligt at have sommerdæk på — kravet gælder alle fire hjul, og bøden er 1.000 kr. pr. dæk, altså op til 4.000 kr.
Vi tager dine gamle dæk og sender dem til genanvendelse. Det er inkluderet i prisen.
Pris og betaling
Ja, alle priser i prisberegneren er inkl. moms — den pris, du ser, er den, du betaler.
Ja — brug formularen "Få et tilbud" på forsiden, så vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud, inden du beslutter dig.
Der er et mindre tillæg på visse ydelser til varebiler og campingvogne, fordi hjulene typisk er større og tungere at arbejde med.
Du kan betale med de gængse betalingskort samt MobilePay, men vi tager også imod kontanter. Kontakt os, hvis du har spørgsmål til fakturering.
Sted og praktisk
Vi holder til på Engtoften 16K, 8260 Viby J, lige syd for Aarhus. Se kortet nederst på forsiden for at finde vej.
Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08:00-17:00 og fredag kl. 08:00-16:00. Lukket i weekenden.
Ja, der er parkering i gården.
Garanti og tryghed
Ja, du får garanti, hvis arbejdet ikke er udført korrekt, eller hvis en vare er defekt. Garantien dækker ikke selvforskyldte uheld.
Ring til os på 60 21 20 67 eller skriv på kontakt@ktdaekservice.dk, så kigger vi på det hurtigst muligt.
Ja. Kom forbi efter ca. 50-100 km, så efterspænder vi boltene. Det tager få minutter og koster ikke noget.
Køretøjstyper
Ja — og også campingvogne og trailere. Vælg biltypen i prisberegneren, så regner den med den korrekte pris (trailere til normal pris).
Kontakt os direkte, så finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe med din trailer eller påhængsvogn.
Ja. Elbiler er tungere og har et højere drejningsmoment, så de kræver dæk med den rigtige lastindeks — det tager vi højde for, når vi finder dæk til din bil.
Ja. Vi håndterer dæk til campingvogne og autocampere på samme måde som til biler — kontakt os, så finder vi det rigtige til din.
Afbalancering og TPMS
Prisen afhænger af antal dæk og fælgtype. Vælg "Afbalancering" i prisberegneren på forsiden for den præcise pris.
Vælg "Udskiftning af ventil/TPMS" i prisberegneren — prisen afhænger af, om det er en almindelig ventil, bluetooth-sensor eller dine egne ventiler, der skal monteres.
Ja. Siden 1. november 2014 skal alle nyregistrerede biler i EU have et fungerende TPMS-system. Har din bil det fra fabrikken, er du forpligtet til at holde det virkende — også når du skifter til nye fælge eller hjul.
Kør forsigtigt til nærmeste luftpumpe og pump dækket op til det anbefalede tryk (står i førerdørens karm eller i bilens manual). Forsvinder advarslen ikke, eller falder trykket hurtigt igen, kan der være en punktering eller en fejl i ventilen — kontakt os, så finder vi ud af hvad der er galt.
Det står på et mærkat i førerdørens karm eller bag tankdækslet, og i instruktionsbogen. Der står typisk to tryk: ét til normal kørsel og ét til fuldt lastet bil. Tjek trykket, når dækkene er kolde.
Nej, det gør vi ikke selv. Men vi samarbejder med Kirk Auto, som ligger lige ved siden af os — oplever du skævslid, eller at bilen trækker til siden, hjælper vi dig videre til dem.
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?
Spørg os direkte